Udgivelsen af Det Evige Verdensbillede, bog 6, i 2015

UDGIVELSEN AF DET EVIGE VERDENSBILLEDE, bog 6, i 2015

af Ole Therkelsen

 

  1. Udgivelse af sjette symbolbog på dansk og svensk

Lørdag den 9. maj 2015 blev der afholdt en reception både på Martinus Institut i København og på Världsbild förlag i Hälsans Hus i Stockholm i anledning af udgivelsen af Det Evige Verdensbillede, bog 6. Bogen, der indeholder de sidste 23 af Martinus’ 100 symboler, blev således udgivet samtidigt på dansk og svensk.

Denne symbolbog anvender alene Martinus’ egne symbolforklaringer. Disse forklaringer blev optaget på bånd i perioden 1955-1972. I vinterhalvåret 1955-56 holdt Martinus femten store kursusforedrag med den fælles titel Det Evige Verdensbillede. Her offentliggjorde han en stor del af de symboler, der nu er udgivet i Det Evige Verdensbillede, bog 6. Andre symboler i bogen blev vist for offentligheden i kursusforedragene “Gennem døden 1-2”, “Efter døden”, “Den højeste ild 1-4” og “Det evige liv 1-4”, der blev afholdt i årene 1958-1962.

I 1971 sagde Martinus: ”Det, jeg har tilbage at færdiggøre, er den fjerde symbolbog og yderligere to symbolbøger. Analyserne i det sidste bind bliver meget interessante, for det er analyser om planeterne og kloderne.” (Det Evige Verdensbillede, bog 5, stk. 76.1).

Med udgivelsen af ikke mindre end 67 symboler i de nævnte tre symbolbøger i 1994, 2012 og 2015 har den studerende således fået mulighed for at danne sig et endnu bedre overblik over Martinus Åndsvidenskab. Det forekommer mig at være en ganske særlig og glædelig begivenhed, at alle interesserede hermed får adgang til at studere samtlige Martinus’ symboler.

 

  1. Martinus ønskede, at båndoptagelserne skulle overføres til bogform

I ovennævnte kursus i 1955-1956 gennemgik Martinus hele verdensbilledet i alle detaljer. Kurset omtalte han selv som “Totalkursus” og “Grand-Kursus” og som “et fundamentalt kulturdokument” (se herunder). Flertallet af symbolerne i den sjette symbolbog blev forklaret i disse kursusforedrag. I et kontaktbrev skriver Martinus, at han ønsker båndoptagelserne af disse foredrag overført til bogform.

Martinus: “En lille gruppe af civilingeniører indenfor min sags venner har dannet en afdeling for optagelse af mine foredrag og kosmiske analyser til bånd- og grammofongengivelse. Jeg har derfor besluttet at skabe en fuldstændig gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser til fordel for denne optagelse. Denne totale gennemgang vil således senere kunne fås på bånd og grammofonplader, ligesom den naturligvis også vil blive overført til bogform. Der bliver derved en enestående lejlighed til, for min sags venner og interesserede, at overvære denne min personlige gennemgang af hele verdensbilledet i alle dets bærende detaljer, en lejlighed, der sikkert aldrig mere vil blive gentaget. […] Med Deres interesse og sympati for denne min opgave er De således med til at sikre verden dette fundamentale kulturdokument”. (16.09.1955, Kontaktbrev nr. 19).

        I et brev til Vignir Andrésson, Island, skriver Martinus, at han ønsker storkurset med symboler overført til bogform og oversat til islandsk.

Martinus: “Som før meddelt, bliver mine foredrag og kursus optaget på bånd for herfra at blive overført til bogform og grammofonplader. I henhold hertil har jeg besluttet at skabe et Grand-Kursus i verdensaltets kosmiske analyser. Det påbegyndes den 6. oktober her i Instituttets foredragssal og bliver en gennemgang af verdensbilledets kosmiske og evige struktur i alle detaljer fra A til Z, ledsaget af alle symbolerne og andre supplerende billeder. Det bliver en enestående lejlighed for mine venner her i København til at overvære denne min personlige og mundtlige gennemgang af de evige fakta i hele dets udstrækning, en lejlighed, der sikkert aldrig mere vil blive gentaget. Denne store gennemgang af verdensbilledet bliver så optaget på bånd, hvorfra den så vil blive overført til bogform og grammofonplader. Denne gennemgang bliver således det største og fuldkomneste kursus, jeg endnu mundtligt har givet af livets totale analyse og er således et virkeligt Grand-Kursus, der kommer til at fylde hundreder af bogsider med sin tekst og sine billeder. Når først vi når dertil, vil det lette studiekredsarbejdet meget rundt om i verden.” (01.10.1955, brevdatabasen, martinus.dk).

Dette storkursus blev imidlertid ikke oversat til islandsk, som det fremgår af en senere korrespondance. Martinus blev klar over, at båndafskriften ikke egnede sig til at blive oversat direkte. Båndafskriften skulle bearbejdes først.

Martinus-og-symbol nr. 86 Menneskets-udviklingsanalyse
I 1928 fremviser Martinus symbolet “Menneskets udviklingsanalyse”, symbol nr. 86. Ved planteriget, dyreriget og den fysiske del af det rigtige menneskerige har Martinus på symbolet skrevet “er af denne verden”. Om den åndelige verden sagde Jesus jo “mit rige er ikke af denne verden”.

Foto 11848-    Efter begivenhed # 51 i BegivenhedsOversigten, www.martinus.dk

 

  1. Martinus’ ønske om bearbejdelse af båndafskrifter

Mindre end tre måneder før sin bortgang sagde Martinus igen, at det han indtalte på bånd kunne bruges: “Har vi det på bånd? – Ja, for det er om at gøre. Jeg får jo ikke skrevet så meget nu mere. Jeg kan ikke rigtig se, men det jeg siger, det kan jo bruges. Så skal det jo rettes, for talen er ikke det samme.” (Rådsmøde 16.12.1980).

At talesproget skulle bearbejdes til skriftsprog fremgår også af to udtalelser fra 1974.

Martinus: “Hun har skrevet det sådan omtrent, som jeg har talt det. Og det kan man ikke byde nogen. Det mærkes, når man taler, så er det helt anderledes.” (Rådsmøde 26.03.1974).

Martinus: “Et foredrag er jo ikke egnet til at skrive direkte af. Det skal jo bearbejdes.” – Medarbejder: “Teksten er helt identisk med det talte foredrag, bortset fra enkelte direkte fortalelser, som jeg har udeladt.”– Martinus: “Det er jo det, den ikke skal være. Den skal ikke lige være en kopi af sådan, som jeg har sagt. Det er jeg ikke sådan tilfreds med. Jeg ville jo slet ikke skrive sådan, hvis jeg skulle skrive det. Det talte er noget helt andet.” (Rådsmøde 26.03.1974).

 

  1. Efterladte manuskripter og båndafskrifter skulle “bearbejdes”, “reguleres” og “rettes til” af andre før udgivelse

Det fremgår således af båndoptagelser fra de sidste syv års rådsmøder (1974-1981), at Martinus ønskede, at både efterladte manuskripter og båndafskrifter skulle “bearbejdes”, “reguleres” og “rettes til” af andre før udgivelse (rådsmøde 06.03.1979, 29.01.1980 og 16.12.1980).

Med hensyn til om der var udgivet nok, sagde Martinus i 1970 og 1975 ganske vist: “Verdensmissionen er reddet” og “Missionen er for længst færdig” (DEV5 stk. 76.1, 77.2 og Kosmos, nr. 7, 2004). Efter udgivelsen af Livets Bog 7 i 1960 var der nemlig skrevet nok til, at menneskene her på kloden kunne opnå kosmisk bevidsthed. (LB1 stk. 248, LB5 stk. 1890-1896 og DEV2 stk. 21.27).

Men på trods af disse udsagn gik Martinus i 1960 efter afslutningen af Livets Bog i gang med at skrive de seks symbolbøger, Det Evige Verdensbillede. Martinus ønskede at give menneskeheden så meget som muligt, og han var ivrig efter, at der blev udgivet så meget materiale som muligt. Alt, hvad han skrev efter Livets Bogs færdiggørelse i 1960, betegnede han som “ekstra”.

 

  1. Symbolforklaringerne skal ikke laves af andre end Martinus

I en kommentar til stk. 13.5 i Samarbejds-Strukturen skriver rådet for Martinus Institut i 1992: “Der findes symboler, som Martinus kun har forklaret i båndforedrag. Disse forklaringer kan være tilstrækkelige til, at de kan bearbejdes og godkendes af rådet med henblik på udgivelse.”

Det fremgår af samme stk. 13.5, at Martinus udtrykkeligt ønskede, at symbolforklaringerne ikke skulle laves af andre: “Symbolforklaringerne skal skrives af mig. De er i mig, og jeg kan ikke føre dem over i andre mennesker. Skal de skrives, så skal de skrives af mig”. (Rådsmøde 27.08.1974).

Martinus’ egne foredragsholdere havde lysbilledkopier af alle Martinus’ symboler, inklusive symbolerne nr. 34-100, som ikke var publiceret før Martinus’ bortgang i 1981. Da det var let at kopiere lysbilleder, blev disse symboler efterhånden kopieret og spredt til en større personkreds, hvorved der blev åbnet op for, at endnu flere kunne gå i gang med at distribuere og forklare disse symboler. I dag findes der på internettet til og med større mulighed for spredning af disse symboler uden Martinus’ egen forklaring.

For netop at sikre en udgivelse af symbolerne nr. 45-100 med Martinus’ egne forklaringer besluttede rådet i 2004 at begynde at arbejde med en udgivelse af de efterladte symboler, og således blev Det Evige Verdensbillede, bog 5 udgivet i 2012 og Det Evige Verdensbillede, bog 6 i 2015. Der findes således ingen “hemmelige” symboler på Martinus Institut. Alle Martinus’ symboler er publiceret.

 

  1. I 1971 lagde Martinus midlertidigt symbolbøgerne til side for at skrive en ny bog

I sin 80-års fødselsdagstale i 1970 fortalte Martinus, at han næsten var færdig med fjerde symbolbog, og at han så havde de næste par år til at lave de andre bind færdige. (11.08.1970). – I marts 1971 gav Martinus udtryk for det samme: “Det, jeg har tilbage at færdiggøre, er den fjerde symbolbog og yderligere to symbolbøger” (24.03.1971).

Men et halvt år senere i sin 81-års fødselsdagstale 11. august 1971 sagde Martinus overraskende, at han havde lagt arbejdet med symbolbøgerne til side for at skrive en bog, der skulle præsentere hans værk som Det Tredje Testamente. Martinus ville så vende tilbage til symbolbøgerne, når han var færdig med at skrive denne bog. Det skulle imidlertid vise sig, at han ikke kom tilbage til at arbejde med symbolbøgerne. Men det var i grunden heller ikke nødvendigt, for den næsten 90 år gamle mand havde jo allerede forklaret symbolerne i de kursusforedrag, der var optaget på bånd.

Man kunne spørge: Hvad ville alternativet være, hvis Instituttet ikke udgav Martinus’ efterladte foredrag, manuskripter og symboler? – Ville det ikke være sekterisk, at kun personer på Instituttet skulle have adgang til de ikke-publicerede manuskripter og symboler? – Ville det være bedre at destruere Martinus’ efterladte materiale? – Ville det være bedre, at de kopierede symboler dukkede med andres forklaringer og tolkninger?

 

  1. Martinus’ sidste beslutning

Ved mine spørgetimer har jeg mødt den opfattelse, at Martinus’ sidste beslutning skulle have været, at der overhovedet ikke skulle udgives mere, at intet af det store efterladte materiale skulle udgives efter hans bortgang. Men det må efter min opfattelse bero på misforståelser og erindringsforskydninger.

Martinus’ sidste beslutning drejede sig nemlig om et tillæg til Det Tredje Testamente. Livets Bog 1, der i 1981 lige stod for at skulle udgives på Borgens Forlag. På Frederiksberg hospital besluttede Martinus, at dette tillæg, som han skrev på i ugerne før indlæggelsen, ikke skulle med i denne nye udgivelse. Denne Martinus’ sidste beslutning fritog rådet for mange spekulationer om, hvordan og hvorledes titlen Det Tredje Testamente skulle føres ud i verden efter Martinus’ bortgang. Nogle måneder senere, den 24. november 1981, fandt udgivelsen af Det Tredje Testamente sted i overensstemmelse med Martinus’ egne anvisninger.

Hvis der virkelig ikke skulle have været udgivet noget efter Martinus’ bortgang, ville titlen Det Tredje Testamente aldrig være blevet udgivet i bogform, og de to symboler, nr. 23 og 19, ville ikke være kommet på omslaget af Martinus’ bøger.

Tidligt om morgenen torsdag den 5. marts 1981 blev Martinus indlagt med brud på den ene lårbenshals, og søndag den 8. marts, tre dage efter indlæggelsen på Frederiksberg Hospital, forlod Martinus det fysiske plan cirka kl. 01.30 om natten. I dagene op til indlæggelsen arbejdede Martinus meget intenst med at få færdiggjort dette tillæg til Det Tredje Testamente. Livets Bog 1. Tirsdag skrev han helt indtil kl. 2 om natten, og onsdag indtil kl. 22.30. (Martinus Erindringer, Efterskrift af Tage Buch, side 187). Eftersom Martinus i dagene umiddelbart før sin indlæggelse var meget optaget af at færdiggøre dette tillæg, var det ham på hospitalet meget magtpåliggende at fortælle, hvad der skulle ske med denne tekst.

På et rådsmøde på Martinus Institut søndag kl. 10.00 blev der lavet et skriftligt referat af Martinus’ sidste beslutning, der blev gengivet af den medarbejder, der var den sidste, der talte med Martinus på hospitalet. Til stede ved dette møde var foruden rådsmedlemmer også tre andre medarbejdere. På hospitalet havde Martinus til sidst sagt, at det, der var skrevet som forklaring til symbolerne på omslaget til “Livets Bog 1”, der nu udgives på Borgens Forlag, ikke skulle anvendes. (Kilde: www.martinus.dk/da/bo). Der forelå intet om, at Martinus skulle have sagt, at der ikke skulle udgives mere (rådsmøde formiddag den 8. marts 1981).

Ovenstående referat stemmer med et andet referat, der blev lavet samme dag af Per Thorell, der netop blev ringet op af den medarbejder, som var den sidste, der havde talt med Martinus.

Citat: “Klokken 9.30 fik vi over telefonen det sorgens budskab, at Martinus havde forladt det fysiske plan den foregående nat klokken 1.30. På hospitalet sagde man, at han var sovet stille ind. Aftenen forinden havde Martinus virket opfrisket og vågen. Han havde sagt, at han nu vidste, at han var blevet standset i sit arbejde med de kosmiske analyser og specielt med den symbolforklaring, han ville have med i indledningen til nyudgaven af første bind af “Livets Bog” i relation til symbolerne på omslagets for- og bagside. Disse analyser lå alt for højt for det jordiske menneskes generelle fatteevne i mange århundreder fremover.

Når det nu skulle være således, udkommer denne bog [Livets Bog] formodentlig i sin hellige oprindelighed, hvilket er, hvad jeg har ønsket, og hvad jeg også i vore samtaler desangående har sagt til Martinus, at den burde.” (Per Thorell, dagbogsnotat 08.03.1981).

 

  1. Martinus overdrog “retten til at færdiggøre ikke afsluttede arbejder” til Martinus Institut i 1980

Martinus anså det selv for vigtigt, at flere symboler blev udgivet, og kun et år før sin bortgang gav han udtryk for dette.

Martinus: “Jeg kan jo ikke regne med så lang tid mere, men jeg mener, det er da vigtigt, at jeg får sluttet af med flere symboler. Jeg kan naturligvis ikke skrive lange forklaringer om hvert symbol, men jeg kan jo skrive om principperne for hvert symbol. Og så kan man ud fra Livets Bog og de andre værker forstå principperne.” (Rådsmøde 06.01.1980).

I et officielt gavebrev et halvt år senere overdrog Martinus blandt andet “retten til at færdiggøre ikke afsluttede opgaver” til Martinus Institut: “Overdragelsen omfatter alle fremtidige litterære arbejder, udkast til nye arbejder og arbejder under forberedelse, alle excerpter, henvisninger, notater, korrespondance, bilag, kort, tegninger og øvrigt materiale, samt retten til at færdiggøre ikke afsluttede arbejder”. (Se martinus.dk, gavebrev, 18.06.1980).

 

  1. Udgivelser efter Martinus’ bortgang

Den første udgivelse efter Martinus’ bortgang skete som sagt allerede den 24. november 1981 på Borgens Forlag. Det var første gang, at bogtitlen Det Tredje Testamente så dagens lys, og i årene efter blev Livets Bog 2-7 også udgivet med den nye titel og det nye symbolomslag.

Efter Martinus’ bortgang har Martinus Institut udgivet 67 symboler, nr. 34-100, i tre symbolbøger, Det Evige Verdensbillede, bog 4, bog 5 og bog 6, i henholdsvis 1994, 2012 og 2015.

I 1987 udgav Zinglersens Forlag bogen “Martinus’ erindringer” med Martinus’ egne erindringer, der også var baseret på bearbejdede båndoptagelser, der blev lavet med Martinus i 1963. Af “Efterskrift” i denne bog fremgår, at det var Martinus’ ønske, at de efterladte manuskripter skulle bearbejdes før udgivelse.

Tage Buch: “Forlagsboghandler Jarl Borgen, der havde hørt om Martinus’ ide om udgivelsen af en bog med titlen “Det Tredje Testamente” – der var den foreløbige arbejdstitel på den påtænkte introduktionsbog – tilbød i november 1971 i et brev til Martinus at udgive denne bog. [..] Martinus nåede ikke at få udgivet hverken den påtænkte bog eller 4. bind af “Symbolbogen”, men dette materiale foreligger i manuskript, og det vil med tiden blive udgivet, når det er korrekturlæst. En del af det må dog bearbejdes, da det kun foreligger i første nedskrivning.” (Martinus erindringer, Tage Buch, Efterskrift side 152).

I 2004 udgav Martinus Institut den ovennævnte bog med titlen Det Tredje Testamente. Den Intellektualiserede Kristendom.

Siden Martinus’ bortgang i 1981 er der desuden blevet udgivet ca. 200 nye Martinus-artikler i Instituttets tidsskrift Kosmos.

Den første lille foredragssal, der blev indviet 1. pinsedag, 16. maj 1937, blev bygget på Fyrrelunden 4 af frivillige under ledelse af N. Rye Jacobsen, der var sløjdlærer. Den anden foredragssal, det nuværende “Anneks” blev indviet 1. pinsedag, 16. maj 1948. Den nuværende store foredragssal blev indviet af Martinus med foredraget “Guds øjne” den 1. juli 1962 (Kosmos nr. 7, 1992).
I 1937 holder Martinus foredrag i den første foredragssal i Klint. I forgrunden bemærkes den store projektor, der kunne vise de symboler, som Martinus selv havde malet på glasplader på 8 x 8 cm.

FOTO 45001 Begivenheds-Oversigten, www.martinus.dk

 

  1. Færdiggørelsen af sjette symbolbog

I 1950 tegnede Martinus symbolerne over jordklodens bevidsthedsstruktur, hvor stregen ved en fotografisk teknik kunne overføres til kvadratiske glasplader på 8 x 8 cm, som Martinus kolorerede med en meget lille pensel, så symbolerne kunne vises som farve-lysbilleder ved hans foredrag, hvilket bl.a. skete ved de store offentlige foredrag i 1951-1953 i Studenterforeningens festsal med plads til 550 tilhørere (på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Studiestræde 50). I mange tilfælde var det mere presserende for Martinus at få farvelagt symbolerne på glasplader til foredragene end at male de store papirark, der først senere skulle bruges til trykning af symbolerne i bøgerne. Før 1960 havde Martinus kun udgivet 12 symboler i Livets Bog. De to første symbolbøger, Det Evige Verdensbillede, bog 1 og bog 2, blev først udgivet i 1963 og 1964.

I kontaktbrev nr. 7, 1965 skriver Martinus: “Jeg har selv en overordentlig stor del tilbage af mit symbolværk at skulle manifestere. Dette kræver, at jeg både skal male og skrive, idet ikke alle symbolerne er færdigmalede.” – Det Evige Verdensbillede, bog 3 med symbol nr. 27-33 blev således udgivet i 1968. Martinus fortsatte herefter arbejdet med at færdigmale symbolerne på store papirark til trykning i fjerde, femte og sjette symbolbog. I løbet af sin 82-års fødselsdagstale viste Martinus en række nyligt færdigmalede symboler, nemlig nr. 38, 75, 76, 85 og 96 som i 1972 endnu ikke var udgivet.

På Martinus Institut er symbolerne ved en digital proces blevet klargjort til trykning. Uddrag fra foredrag, bearbejdelse og sammenstilling af tekster er blevet foretaget af en gruppe medarbejdere ved Martinus Institut, hvor jeg selv i tre år har været med i dette redaktionsarbejde. Slutversionen af Det Evige Verdensbillede, bog 6 er godkendt af rådet ved Martinus Institut.

 

I 1937 holder Martinus foredrag i den første foredragssal i Klint. I forgrunden bemærkes den store projektor, der kunne vise de symboler, som Martinus selv havde malet på glasplader på 8 x 8 cm.
På forsiden af Kosmos nr. 5, 1950 kunne man for 65 år siden se symbolet “Skærsilden”. Symbolet viser, at i dag indtager den mørke skærsildszone den kulminerende plads i jordens kosmiske eller åndelige struktur. Symbolet viser således ikke jordkloden i det egentlige dyrerige eller dyreriget i renkultur. Dette symbol over jordklodens dyreepoke og jordmenneskenes skærsildsepoke er vist i farve som symbol nr. 80.
  1. Den sjette symbolbog i to dele

Ligesom den femte er den sjette symbolbog opdelt i to dele:

  1. Symbolforklaringer fra foredrag.
  2. Udvalgte tekster fra litteraturen.

I første del findes Martinus’ egne symbolforklaringer fra båndafskrifterne, der er bearbejdet i overensstemmelse med Instituttets retningslinjer (martinus.dk).

I anden del er der udvalgte tekster fra hele værket, idet Martinus jo sagde, at man ud fra Livets Bog og de andre bøger kunne forstå principperne i symbolforklaringerne. (Rådsmøde 06.01.1980). Disse tekster er udvalgt af medarbejdere ved Martinus Institut og ikke af Martinus selv. De skal derfor kun betragtes som forslag til videre studier. Læseren vil selv kunne finde andre eksempler, som kan bidrage til at uddybe forståelsen af symbolerne.

Indholdsmæssigt er der fem store temaer, der bliver behandlet i sjette symbolbog: jordklodens spiralkredsløb, udviklingsstigen, rejsen gennem dødsriget, polforvandlingen og det treenige princip. Forklaringerne af den paradisiske verden, vi oplever imellem to fysiske liv, indtager især en stor plads i den nye symbolbog.

Med udgivelsen af den sjette symbolbog med de 23 symboler nr. 78-100 er der sket det glædelige, at offentligheden herved har fået adgang til at studere alle Martinus’ hundrede symboler.

Symbol nr. 80 viser, at i dag indtager den mørke skærsildszone den kulminerende plads i jordens kosmiske eller åndelige struktur.
Symbol nr. 80 viser, at i dag indtager den mørke skærsildszone den kulminerende plads i jordens kosmiske eller åndelige struktur. © Martinus Institut 1981.   www.martinus.dk

Uddrag af forklaringen til symbol nr. 80

I midten ser vi den fysiske jordklode. Hele den strålemæssige struktur, som forekommer uden om denne klode, skal udtrykke jordens bevidsthed, dens aura eller stråleglorie, som er dens mikrolivs, og dermed også flertallet af dens menneskers, åndelige sfære eller verdener. Det nærmeste strålefelt inde ved den fysiske klode udgør salighedsriget, hvis virkninger på det fysiske plan udgør mineralriget. Her oplever væsenerne kun deres egen indre verden, hvilket vil sige: deres erindringsområde. Dernæst kommer jordens instinktområde, der udgør den åndelige sfære, i hvilken planterigets væsener i forbindelse med deres indre verden har deres åndelige domæne, og hvorfra disse væsener begynder at få de første svage kim til den vågne dagsbevidsthed på det fysiske plan, der gør dem til animalske væsener eller til de væsener, vi på det fysiske plan kalder “dyr”, og til hvilken væsensart det uindviede jordmenneske endnu mere eller mindre hører.

Efter denne omskabelse fra plante til dyr er væsenets åndelige hjemsted blevet det næste strålefelt på symbolet. Det er dette strålefelts fysiske udslag, vi kender som dyreriget, men hvis åndelige felt i den kosmiske sfære er at udtrykke ved “skærsilden” eller den kosmiske død, der er resultatet af “nydelsen af kundskabens træ”. Det er krigens, hadets eller det åndelige mørkes domæne, der efter døden udgør skærsildens eller den onde samvittigheds mareridtssfære. (Kosmos nr. 5, 1950).

Forklaring til symbol nr. 85  “Jordklodens åndelige struktur i dyreriget”

I sin 82-års fødselsdagstale den 11.08.1972 viste Martinus det dengang nykolorerede symbol “Jordklodens åndelige struktur i dyreriget” og medgav den korte forklaring, der er gengivet herunder fra stk. 85.1. Med dette symbol påbegyndte Martinus således ifølge sin tale en nykolorering af hele symbolserien over jordkloden i de seks riger.
I sin 82-års fødselsdagstale den 11.08.1972 viste Martinus det dengang nykolorerede symbol “Jordklodens åndelige struktur i dyreriget” og medgav den korte forklaring, der er gengivet herunder fra stk. 85.1. Med dette symbol påbegyndte Martinus således ifølge sin tale en nykolorering af hele symbolserien over jordkloden i de seks riger. © Martinus Institut 1981.    www.martinus.dk

Symbolforklaring til “Jordklodens åndelige struktur i dyreriget”

85.1 Jordkloden er et levende væsen. Som alle andre levende væsener går kloden også igennem spiralerne. Engang befandt den sig i klodespiralens planterige (rød farve), men nu er den længere fremme. Den har forladt planteriget og er nu i dyreriget og det jordiske eller ufærdiges menneskes område (orange farve). Klodens dagsbevidsthed er symboliseret ved det store stjernefelt med orange farve, der er tyngdeenergiens farve. Felterne uden om tegningen af jordkloden symboliserer klodens åndelige områder. Når jeg har vist Amerika, er det ikke, fordi Amerika er favoriseret, eller det er særligt, men jeg mente, at man lettere kunne se, det var jordkloden, når jeg viste Amerikas konturer.

Jorden har engang haft en epoke, hvor der kun var planter, og på symbolet ses det svindende planterige (rød farve). Der begyndte så at komme dyrevæsener, og efterhånden kom vi frem til jordmennesket, som nu skal nå frem til det rigtige menneskes stadium (gul farve).

Her har jeg kun dette symbol færdigt. Der kommer seks symboler. Det næste symbol vil altså blive det rigtige menneskerige. I det rigtige menneskerige vil det store stjernefelt være udfyldt med den gule farve (følelsesenergien), og de andre energier vil også trække nærmere mod midten.

Denne symbolserie har jeg regnet med skulle laves i levende billeder, så man kan se, hvordan det hele fungerer, hvordan energierne vibrerer indefter og igen kommer frem ude ved kanten. Så kan man se, hvordan evigheden fungerer, og hvordan det hele går op i evigheden.
Kilde: Det Evige Verdensbillede, bog 6, stk. 85.1

 

 Symbol nr. 100, Den årsagsløse årsag eller den første årsag

Symbol nr. 100, Den årsagsløse årsag eller den første årsag
I sin skitsebog fra 1924 skriver: “Tegningerne i denne Bog er totalt ugyldige og må ikke anvendes i Fortolkningen af Livets Analyser. Herfra undtages dog nr. 1.” – Martinus’ første symbol bliver således det sidste symbol nr. 100 i symbolværket Det Evige Verdensbillede, bog 1 – 6.              © Martinus Institut 1981

 

Symbol nr. 100, Den årsagsløse årsag eller den første årsag

Håndskreven tekst på symbolet
“Den årsagsløse årsag” eller “den første årsag”
Det bag ved alle ting eksisterende “noget” som udgørende et treenigt princip:
X1, som Faderen, Forsynet eller Altet.
X2, som den i altet eksisterende “skabende evne” eller “gnisternes verden”.
X3, som “formernes verden” eller “det skabte”.

 

Symbol nr. 95 “Det dobbeltpolede væsen” blev bragt på forsiden af  KOSMOS nr. 5, 2015
Tidsskrift for Martinus Institut.

Symbol 95 Det dobbeltpolede væsen © Martinus Institut 1981
Symbol nr. 95  viser det højest udviklede menneske, det mest fuldkomne menneske. Polerne er blevet jævnbyrdige, og væsenet er blevet dobbeltpolet. martinus.dk
© Martinus Institut 1981.

 

 

Forklaring til symbol nr. 95, Det dobbeltpolede væsen

95.5   Symbolet viser det højest udviklede menneske, det mest fuldkomne menneske. Polerne er blevet jævnbyrdige, og væsenet er blevet dobbeltpolet. Den menneskelige natur har sejret og er blevet fuldstændigt herskende. De to poler er blevet jævnbyrdige. Det sker, når drabstilstanden fra den ordinære pol er forsvundet, og når kærlighedspolen er kommet frem, og de er gået i kontakt med hinanden.

Over og under de to kraftige vandrette streger ser vi overbevidsthedsområderne, og imellem disse to streger ser vi underbevidstheden. Vi ser, at følelsesområdet er fremragende udviklet, det er opfyldt med humanitet, og vi ser et stort intelligensområde, der harmonerer med følelsen. Det viser, at følelsen er intellektualiseret, det vil sige, at følelsen er logisk. Følelsen er logisk, når følelse og intelligens er i balance, hvilket er det samme som kærlighed. Dette væsen har altså en vældig grad af kærlighed. Men derved får det også en vældig grad af intuition, således at det er totalt bevidst i de kosmiske planer og i hele verdensaltets mysterium. Det er ikke noget mysterium for et sådant væsen. Det kender alle lovene. Imellem det enpolede og det dobbeltpolede væsens stadium kan vi placere alle mennesker på kloden.

Det Evige Verdensbillede, bog 6, stk. 95.5

© Martinus Institet 1981
www.martinus.dk

Denne artikel af Ole Therkelsen blev publiceret i KOSMOS nr. 5, 2015,
netop i maj måned, hvor bogreceptionen på Martinus Institut i anledning af udgivelsen af Det Evige Verdensbillede, bog 6, fandt sted lørdag den 9. maj 2015

 

Subscribe to YouTube Channel – Ole Therkelsen
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.google.com/+MartinusKosmologiOleTherkelsen

https://twitter.com/ole_therkelsen

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

 

FaceBook på 5 sprog Engelsk, Fransk, Esperanto, Tysk og Dansk
www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

oletherkelsen.dk