#OT347. Livsmysteriet og talmysteriet. MCK 04.07.2004

#OT347. Livsmysteriet og talmysteriet. MCK 04.07.2004

Var der nogen grænse for Martinus’ viden?

Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).

Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).

Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen.Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.

Martinus ved skrivemaskinen
på Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg

 

Hvad er videnskabens udgangspunkt?

Både åndsvidenskab og naturvidenskab bygger på bestemte udgangspunkter eller aksiomer, som ingen kan bevise. Sådan er det med alle videnskaber. Martinus forudsætter verdens eksistens, dvs. energiens eksistens og konstans, samt gyldigheden af årsags- og virkningsloven. Dette udgangspunkt, som Martinus deler med naturvidenskaben, har han beskrevet som grundfacit nr. 1 og nr. 2 i sin behandling af de 12 grundfacitter i “Livsmysteriets løsning” (LB2 stk. 559-560, LB3 stk. 680-681 og DEV3 stk. 32.3-32.4).

Men naturvidenskabens rammer sprænges, når Martinus går videre med grundfacit nr. 3, “Logik eller planmæssighed”. Her mener han, at forskeren må erkende, at denne naturens årsags- og virkningsudfoldelse afslører en planmæssighed, ogat den ved en nærmere iagttagelse viser sig at være fuldstændig logisk og hensigtsmæssig. Fungerer cellens kemi og menneskets fysiologi for eksempel ikke fuldstændigt hensigtsmæssigt? –

I grundfacit nr. 4, “Bevidsthed, tænkning og ideskabelse”, går Martinus skridtet videre og konkluderer, at den logik og hensigtsmæssighed, som vi ser i naturen, må være udtryk for eksistensen af bevidsthed og tænkning. Der må altså findes en plan og en hensigtsmæssighed i naturen.

I grundfacit nr. 5, “Det levende væsens eksistens”, når Martinus frem til, at bevidsthed ikke kan eksistere som et isoleret fænomen, men kun kan optræde i forbindelse med et levende væsen (LB2 stk. 561-563, LB3 stk. 682-684, DEV3 stk. 32.5-32.7). Universets geniale opbygning peger altså på, at hele universet er et levende væsen. Den til grundfacit nr. 5 svarende symbolske tegning af det levende væsen er vist ved stk. 3.7.

 

2.6      Hvad er forskellen på videnskab og åndsvidenskab?

Den afgørende forskel på naturvidenskab og åndsvidenskab er, at Martinus går ud fra, at liv ligesom energi er et konstant eksisterende fænomen. Filosofisk set eksisterer der kun to muligheder: 1. Fænomenet liv er opstået på et vist tidspunkt. 2. Fænomenet liv er noget konstant eksisterende. Hvem kan bevise, at det ene udsagn er rigtigt og det andet forkert?

I modsætning til en evig foreteelse har enhver timelig ting en begyndelse og dermed en årsag eller et ophav. Martinus’ forudsætning om livets og energiens konstans fører til en udpræget evighedstænkning. For at kunne forstå de kosmiske analyser er det nødvendigt hele tiden at skelne mellem evige og timelige fænomener, og hvis man ikke gør det, bliver man offer for tankeforvirring eller tankedril, som Martinus beskriver i LB4 stk. 1059-1071

 

           Natur- og åndsvidenskabens to udgangspunkter:

  1. Universet og livet er timeligt og dermed noget skabt
  2. Verdensaltet og livsfænomenet er evigt eksisterende

2.7      Hvordan stiller videnskaben sig til evige foreteelser?

En timelig eller skabt ting er noget, der er opstået på et givet tidspunkt. I kraft af disse nærmere omstændigheder er der en årsag til eksistensen af enhver timelig ting. På grund af ælde, slitage, friktion, forvitring og andet henfald kan ingen skabt ting vare evigt. Selv en solid granitblok har et endeligt.

I videnskaben beskæftiger man sig med problemstillinger i forbindelse med timelige ting, der har en begyndelse og en afslutning. Martinus beskæftiger sig derimod med både skabte og evige foreteelser. Evige ting er årsagsløse foreteelser, som blot eksisterer. Martinus udtrykker det som “et noget som er”. Eftersom evige foreteelsers blotte eksistens ikke har nogen årsag, kan årsags- og virkningsloven kun virke ind på timelige eller skabte foreteelser! – For Martinus er både livsfænomenet og verdensaltet ganske enkelt årsagsløse og evige foreteelser.

Naturvidenskaben på sin side har imidlertid meget svært ved at besvare sine egne spørgsmål om, hvordan, hvornår og hvorfor universet og livet er opstået. Big bang-teorien er en skabelsesberetning, hvor årsags- og virkningsloven er sat ud af spillet ved den ubegrundede begyndelse.

Det må have været meget ensformigt før big bang. Og Gud må også have kedet sig ganske gevaldigt før skabelsen af verden. – Hvad var der at tage sig til?

Martinus opererer ikke med nogen begyndelse eller nogen skabelsesberetning, men derimod med en evig forvandling eller omskabelse, der foregår i de evigt eksisterende materier eller energier. Kan det være mere logisk?

 2.8      Kan et evigt liv have en begyndelse?

Problemstillingen omkring uendelighed og evighed spiller en meget central rolle i Martinus’ løsning af livsmysteriet. I sagens natur kan en uendelig eller en evig foreteelse hverken have begyndelse eller ende. Et evigt liv kan ikke have nogen begyndelse eller ende. Derfor er det ulogisk, når man i kirken siger, at man kan vinde det evige liv ved at være troende og næstekærlig og miste det ved at være vantro og synde. – Nej, der er kun to muligheder, enten er livet timeligt, eller også er det evigt. Hvis fænomenet liv er evigt, kan det i sagens natur hverken vindes eller mistes.

Både i kristendommen og naturvidenskaben regner man i de respektive skabelsesberetninger med en begyndelse. En eventuel eksistens af evige strukturer i et evigt eksisterende livsfænomen har naturvidenskaben svært ved at forholde sig til. Den kan jo ikke finde årsagen til evige fænomeners eksistens, når de ikke har nogen begyndelse eller begrundelse i den fysiske materie. Evige foreteelser eller strukturer kan i sagens natur ikke produceres ved materielle partiklers reaktioner.

I dag anerkendes sætningen om energiens evige eksistenssom en videnskabelig kendsgerning, mens det ikke anses for bevist, at livsfænomenethar en evig eller konstant eksistens.

2.9      Hvem har et forklaringsproblem – naturvidenskaben eller åndsvidenskaben?

Naturvidenskaben mangler altså at give en forklaring på, hvordan liv kan opstå af kaos, eksplosioner og tilfældigheder, og hvordan kvaliteten bevidsthed kan opstå af livløse atomer i et dødt univers. – Hvordan kan de livløse H- og He-atomer i den oprindelige gassky efter big bang blive omdannet til molekylkombinationer, der er i stand til at opleve: Jeg eksisterer, jeg tænker? – Her har videnskaben ingen logisk forklaring. – Martinus derimod har ikke noget yderligere forklaringsproblem. Livet er et evigt fænomen eller et noget, der blot eksisterer! –

Livet er ifølge Martinushverken et resultat af tilfældigheder, som man mener i darwinismen, eller et resultat af en skabelse, som man mener i intelligent design. Liv er “et noget som er”. Liv er noget evigt.

Livet er! Hvad mere kan der siges? – Life exists! What more can be said? – Das Leben existiert, mehr kann dazu nicht gesagt werden!

3.5      Hvad er signalementet af alt, som eksisterer?

Emnet for Martinus Kosmologi er som sagt alt, hvad der eksisterer. Dette altomfattende noget, som eksisterer, har Martinus kaldt for X1 eller det guddommelige noget(LB2 stk. 304). Det indeholder alt eksisterende, og dermed alle kontrastpar. Dette noget er ikke tilgængeligt for sansning, fordi alle kontrastpar er ligeligt repræsenteret i altet. Man kan nemlig ikke opleve alting på én gang, men kun én kontrast ad gangen. – Noget, der rummer alt, opleves som intet! –

Når det farveløse lys går igennem et prisme, spaltes det i alle spektrets farver. Man kan ikke opleve alle farver på én gang, fordi de enkelte kontrastpar ophæver hinanden. X1 er analogt med det hvide lys, som på én gang indeholder alle farver og alligevel i sin helhed er farveløst.

I sin beskrivelse af talsystemet har Martinus skrevet mange sider om nullet som symbol på X1 (LB3 stk. 1014-1038). Ligesom X1 er nullet det faste punkt eller udgangspunktet for alt.

Summen af alle positive og negative tal bliver nul. Summen af +2 og –2 er 0. Nullet, der rummer summen af alle tal, fremstår for sanserne som et ingenting. Noget, der rummer alting, kan ikke opleves! – Hvis man lægger alverdens positive og negative elektriske ladninger sammen, får man ladningen nul. Hvis man adderer alle magnetiske nordpoler og sydpoler, vil man også få nul. Hvis der et sted i universet opstår en magnetisk nordpol, vil der samtidigt opstå en tilsvarende sydpol et andet sted. En positiv elektrisk ladning kan kun skabes ved, at der samtidigt opstår en negativ ladning. Stof kan kun opstå ved, at der samtidigt opstår noget antistof.

Eftersom den totale helhed ikke kan opleves på én gang, vil den for sanserne fremstå som immateriel, som ingenting eller tomhed. X1 er immateriel for sanserne, men ikke immateriel i absolut forstand, da helheden ikke er et intet, men et alt. Ifølge Martinus kan denne helhed derfor bedst beskrives som: Et noget som er. Han bruger også den neutrale betegnelse X1, hvor X blot skal betegne “et noget som er”, og 1-tallet refererer til den første og primære realitet i analysen af livet.

3.6      Hvad er resultatet af altets udspaltning i de enkelte kontraster?

Dette guddommelige noget, X1, rummer i sig muligheden for at kunne opdeles i de enkelte kontraster. Skabeevnen, X2, der er alle de kosmiske princippers moderprincip, har det potentiale, der skal til for at fremskaffe de enkelte kontraster, så de kan opleves. Hvis dette udspaltningsprincip X2 ikke fandtes, ville helheden X1 ikke kunne opleves, og livets oplevelse ville være en umulighed. Skabeevnen, X2, er i sig selv ikke noget skabt, men blot “et noget som er”. Skabeevnen eller dette noget nr. 2 beskriver Martinus derfor med en neutral betegnelse, X2.

Udspaltningens enkelte kontraster danner et skabt produkt, X3, udgøres af de seks tilværelsesplaner og de seks grundenergier, der er materialet for al skabelse og oplevelse. Enhver timelig eller skabt ting er en del af X3, men den samlede energisum af X3 har konstant eksisteret i al evighed. Summen af energi er konstant og dermed evig. På trods af alle de skabte detaljers foranderlighed er X3 altså i sin helhed af evighedsnatur. Dette noget nr. 3 er altså også blot “et noget som er”, som Martinus derfor karakteriserer med den neutrale betegnelse X3.

Skabeprincippet X2 er som et kosmisk prisme, der symbolsk set udspalter det hvide lys, X1, i de seks grundenergier, X3. Herved kan man komme til at opleve den absolutte virkelighed set igennem skiftevis røde, orange, gule, grønne, blå og indigofarvede briller. (Se LB2 stk. 529-541).

3.7      Hvad oplever man, når man ikke kan opleve alting på én gang?

Oplevelsen af X1 kan kun ske i X3 ved, at evigheden og uendeligheden inddeles i mindre pakker ved hjælp af opdelingsprincippet, X2. Enhver skabt ting udgør således en begrænset uendelighed (se LB6 stk. 1981, 2094). Efter denne opdeling af helheden kan en kontrast gøre sig gældende og opleves i fravær af den anden. Når en ting opleves som grøn, skyldes det, at komplementærfarven rød bliver absorberet og udslukt. I det oprindelige hvide lys får det grønne lys lov til at dominere, når det røde lys fjernes. Ting i nærhorisonten opleves i fravær af tingene i det fjerne. Dette perspektivprincip, der ligger til grund for al sansning, bevirker, at de nære ting virker store, og at ting i det fjerne virker små. Perspektivisk opleves træerne langs vejen mindre, jo længere bort de kommer. Perspektivprincippet er på denne måde et illusionsprincip, for træerne har jo samme størrelse hele vejen (LB2 stk. 495-499). Alle ting er i virkeligheden lige store, eller rettere uden størrelse, når de ikke bliver oplevet under sansningens perspektiviske forhold.

I hvert rige eller tilværelsesplan opleves de kulminerende grundenergier i nærhorisonten og de mere latente i fjernhorisonten.

En total upartisk livsoplevelse ville indebære en ligelig oplevelse af alle kontraster på én gang. Men livsoplevelsen er ikke objektiv. Den vil altid være subjektiv. I kraft af perspektivprincippet – princippet for sansning – lægger vi på grund af vore sanseevner mere vægt på noget end noget andet. Man overvurderer tingene tæt på og undervurderer tingene langt borte. En sansemæssig opspaltning af det guddommelige noget sker ved, at X2 og perspektivprincippet sikrer, at noget bliver dominerende og noget andet vigende.

OLE THERKELSEN  BLOG

oletherkelsen.dk

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

FACEBOOK

https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

 

www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen